Bella Husted

Bella Husted f. 62

Bella er uddannet på Det Fynske Kunstakademi i 80-85

Hun bor på Nordfyn og hendes store inspirationskilder er livet og naturen omkring hende. De flade landskaber med store vidder facinere Bella. Dekorative piletræer og poetiske birk. Forårsbebudere fra haven. Lyset og alle farverne på himlen over havet. Mange maritime motiver fra sommerens sejlerferier rundt i Danmark finder også vej til hendes værksted hen over efteråret. Bellas billeder er stemnings- og øjebliksbilleder. Hendes motiver er tæt på at være naturalistiske mens hendes farvevalg er mere frit og abstrakt. Bella håber at beskueren får en unik oplevelse og at der er plads til at ligge egne fortolkninger ind i billedet end det umiddelbare motiv....

 

Bella har udført udsmykningsopgaver til Odense universitetshospital, Bogense kirke og Bogense havn samt udstillet på Den Frie i København og Vadstena i Sverrige bare for at nævne et par stykker. 

 

Hjemmeside:

WWW.BellaHusted.dk

Vis fuld beskrivelse

Tilbage til oversigt

Bella Husted

Værker af Bella Husted

bubble