Jesper Sørensen

Jesper Sørensen

 

"Det startede i 1998. Og det er heldigvis aldrig stoppet igen. Altså lysten til at kaste sig over næste lærred i håbet om at finde det der helt unikke udtryk, som verden aldrig har set før. Jeg arbejder stadig på sagen..."


Jesper Sørensen er autodidakt kunstner, som har malet ret konstant siden 1998. Hans malerier er oftes meget farverige, med et sprælsk udtryk, hvilket vidst hænger meget godt sammen med et ungdommeligt sind. Han arbejder med både pensel og spartel - og i mange lag. På den måde får han dybde i maleriet. Jespers univers er abstrakt, men ofte med et motiv/figur malet ind i det abstrakte. Figurerne kan have et nærmest grafisk udtryk, og kan være med til at fortælle en historie. 

Mange af Jespers malerier fortæller en historie, som ofte bliver hjulpet på vej af titlen på billedet. Til gengæld er hans titler på de helt abstrakte billeder nok lidt mere "fluffy". Her vil han hellere, at beskurern ser hvad han/hun har lyst til at se, fremfor at Jesper med en titel pejler tankerne i en bestemt retning. 

Jesper har svært ved at sætte navn på hvor han henter hans inspiration. Det kan være fra livet, løbeturen, musikken, omgangen med andre mennesker, eller fra et lidt kringlet hjerte, der også har fungeret i mange år i reklame- og avisbranchen. 

Jesper Sørensens atelier er beliggende i privaten, hvor han har et rum midt i det hele. Her må der gerne spildes maling, og her kan han lukke helt af og være sig selv - men også lukket helt op - og være en del af familielivet. 

Når han er midt i maleprocessen, har han en indre ro og glæde, som han egentligt ikke finder på anden vis. Når det bliver efterår, bruger han maleriet til at afværge et eventelt sortsyn, så han i stedet kan glæde sig over de hyggelige timer indendørs, men regnen pisker ned undenfor. 

Det skal ikke være nogen hemmeliged, at det glæder Jesper Sørensen hver gang han sælger et maleri. Ikke bare på grund af pengene, men det kan næsten ikke beskrives, hvor god en fornemmelse det er, ar kunne skabe noget med hænderne, som andre mennesker har så meget lyst til at kigge på hver dag, at de betaler for det. 

 

Udvalgte udstillinger:

Galleri Carpe Diem, VIborg

Galleri Art'n'time, FInderup

Galleri Bo, Skagen

Galleri Helco, Hadsund

Galleri Art Expo, Hørning

Galleri Art Corner, Randers

Pakhuset, Viborg

Desuden diverse udstillinger hos virksomheder, offentlige kontorer m.m.m.

 

Vis fuld beskrivelse

Tilbage til oversigt

Jesper Sørensen

Værker af Jesper Sørensen

bubblemedia