Henning Severin Pedersen

Kunstværkerne afspejler en rastløs, fragmenteret og polariseret verden. Malerierne er svære at komme uden om, og de er højspændte med ekspressiv energi. Min motivverden er stærkt kommunikerende og vil i dialog med beskueren. Jeg arbejder under sloganet.: "Hvis kærlighed er en illusion, så til helvede med virkeligheden!".

Kunstanmelder Poul Carlslund, skriver blandt andet.: ", at nok er John Lennon død -men det er kærligheden ikke. Det var et udtryk, der talte direkte til følelserne uden forblommede intellektuelle omveje. Et farvestrålende orgie strømmer en i møde, når man træder i lokalerne. Historierne vælter ud af billedrammerne, og kalder smilet frem gennem et overflødighedshorn af detaljer, som det er en fornøjelse at gå på opdagelse i. At det dog ikke er lalleglad naivisme får Henning Severin Pedersen frem på forunderlig diskret vis. Et billede som "Og så blev han stor" har en mærkelig farlighed, som dels kommer frem gennem mandens forvrængede, forpinte ansigt, dels gennem baggrunden, som er ornamenteret med en dualisme mellem hjerter og fluer. Her er mindelser til Picasso, Chargall, Hundertwasser, Miro og mange flere af de store koryfæer, men Henning Severin Pedersens inspiration er først og fremmest hans fortælleglæde og koloristiske begejstring, og det er en præstation at få så mange elementer til at fremstå som et helstøbt og personligt udtryk

Vis fuld beskrivelse

Tilbage til oversigt

Henning Severin Pedersen

Værker af Henning Severin Pedersen

bubblemedia