Grete Westh

Grete har netop afsluttet fuldtidsjob på et reklamebureau for at hellige sig maleriet på fuld tid. Gennem de sidste 13 år har maleriet taget en stor del af hendes fritid. Hun har eget atelier men maler også sammen med en gruppe andre kunstnere i Kunsthistorisk Forening. Hun modtager undervisning af billedkunstner mag. Art Inge Mogensen samt har  fået en del undervisning på Kunst og Design Skolen i Århus.

Gennem mange år udstillet i kunstforeninger i Jylland og Fyn. De seneste år har hun i malerierne været optaget af rum og rummets stemning, hvad enten det er det indre eller et af naturens rum. Her søges at skabe en stemning af ro og fordybelse – og i de fleste malerier vil der optræde en rød genstand, som kontrast til maleriets dæmpede farver. Hun har også arbejdet med temaet: Skønheden i det nære, hvor der gåes tæt på hverdagens velkendte ting og alt det overflødige skæres væk. Det være sig grøntsager, en nøgle, en postkasse, som kommer til at fremstå smukt og enkelt.

Selvom en del af malerierne ved første øjekast virker enkle og æstetiske, så er de opbygget af mange lag og flere historier, som ikke er synlige, men som giver stemningen og dybden.

Vis fuld beskrivelse

Tilbage til oversigt

Grete Westh

Værker af Grete Westh

bubblemedia